Southcentral Alaska
Southcentral Alaska eller Sydcentral Alaska (russisk: Южная Центральная Аляска) er den del af den amerikanske delstat Alaska, der består af kystlinjerne og højlandet i den centrale Alaskagolfen. Det meste af befolkningen i staten bor i denne region, koncentreret i og omkring byen Anchorage.[1]
Området omfatter Cook Inlet, Matanuska-Susitna-dalen, Kenai-halvøen, Prince William Sound og Copper River Valley. Turisme, fiskeri og olieproduktion er vigtige økonomiske aktiviteter.
Byer
[redigér | rediger kildetekst]Den største by er Anchorage. Andre byer omfatter Palmer, Wasilla, Kenai, Soldotna, Homer, Seward, Valdez og Cordova.[1]
Klima
[redigér | rediger kildetekst]Klimaet i det sydlige Alaska er subarktisk . Temperaturerne varierer fra en gennemsnitlig høj på 18 °C i juli til et gennemsnitligt lavpunkt på −12 °C i december. Dagstimerne varierer fra 20 timer i juni og juli til 6 timer i december og januar.[2] Kystområderne består af tempererede regnskove og elletræer. De indre områder er dækket af boreale skove.[3]
Bjerge
[redigér | rediger kildetekst]Terrænet i Southcentral Alaska er formet af syv bjergkæder:[4]
- Alaska Range
- Talkeetna-bjergene
- Wrangell-bjergene
- Chugach-bjergene
- Kenaibjergene
- Tordrillo-bjergene
- Aleutian Range
Southcentral Alaska indeholder flere sovende og aktive vulkaner. Wrangell-vulkanerne er ældre, ligger i øst og omfatter Mount Blackburn, Mount Bona, Mount Churchill, Mount Drum, Mount Gordon, Mount Jarvis, Mount Sanford og Mount Wrangell. Cook Inlet-vulkanerne, der ligger i Tordrillo-bjergene og i den nordlige ende af Aleutian Range, er nyere, ligger i vest og omfatter Mount Redoubt, Mount Iliamna, Hayes Vulkanen, Mount Augustine, Fourpeaked Mountain og Mount Spurr.[5] Seneste udbrud var Augustine og Fourpeaked i 2006, og Mount Redoubt i marts 2009, som medførte flyaflysninger.[6]
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Travel Information on South Central Alaska". 2006. Arkiveret fra originalen 19. april 2011. Hentet 22. april 2011.
- ^ "Travel Alaska - Alaska's Climate - Southcentral". Arkiveret fra originalen 27. juli 2011. Hentet 22. april 2011.
- ^ "Ecosystem and Climate History of Alaska". Geology and Environmental Change Science Center. Hentet 22. april 2011. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Gates, Douglass. "Great Land of Alaska: Alaskan Mountain Ranges". Arkiveret fra originalen 14. september 2008. Hentet 22. april 2011.
- ^ "Volcanoes of Southcentral Alaska". Arkiveret fra originalen 3. september 2011. Hentet 22. april 2011.
- ^ Mauer, Richard; Demer, Lisa (28. marts 2009). "Redoubt ash dusts Anchorage, airport closed". Anchorage Daily News. Arkiveret fra originalen 5. november 2011. Hentet 22. april 2011.